Karlsgårdedagen

Karlsgårdedagen

Print
18.08.15

Tirsdag den 18.8 tog hele 10iCampus med busser til Karlsgårde sø, hvor Ungdomsskolen  i samarbejde med SSP-erne havde arrangeret et 5 timers løb rundt om søen. Ideen i løbet var, at klasserne skulle lære at samarbejde. Hver klasse havde bånd på, i en bestemt farve, og der blev dystet på livet løs.

Vores nye klasse 10+ deltog også i løbet og kæmpede sammen med 10A. En af drengene fra 10+ viste sig at være fantastisk til disciplinen øksekast.

At styre kanoen tværs over Karlsgårde sø var en anden post, som krævede dyb koncentration i at arbejde sammen i den friske vind – En tredje disciplin udgjorde balance på et tov tværs over Varde Å bag ved Tambours have (se videoen på vores Facebookside) – også her blev eleverne testet i samarbejdets kunst – Dagen sluttede af med at grille pølser, hvorefter eleverne blev hentet af deres forældre. Alt sammen skulle gerne danne en god  basis for skolegangen de næste 10 måneder på 10iCampus.

  •  
Gå tilbage til oversigten over nyheder