Klassetyper, linjer og fag

4 elever ved bord

Klassetyper

På 10iCampus skal du vælge mellem 3 klassetyper.

  • GYM10 - er til dig, der er interesseret i og har evner til at arbejde målrettet og med en større lektiemængde på at blive klar til en gymnasial uddannelse - det gælder STX, HHX, HF og HTX – der er samarbejde med gymnasiernes lærere, og undervisningen er meget boglig – Du kan vælge mellem alle valgfag og alle linjer. Mindst et af fagene tysk og fysik eller gerne begge er obligatoriske valgfag.
  • FOKUS10 - er den almene 10. klasse, hvor alle muligheder endnu er åbne – du er ikke helt valgparat endnu – du overvejer måske en erhvervsuddannelse eller måske en gymnasial ungdomsuddannelse. Det er helt ok ikke at vide på nuværende tidspunkt, hvad du vil efter 10. klasse – det hjælper vi dig med at få afklaret. Du kan vælge mellem alle valgfag og alle linjer.
  • EUD10 - er til dig, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, og som har brug for en forbedring af karaktererne for at komme i gang på en af erhvervsuddannelserne.To dage om ugen eller 30% af tiden foregår undervisningen til ungdomsuddannelser på Rybners Tekniske skole, værkstederne på Campus, SOSU skolen, Kjærgård Landbrugsskole og Varde Handelsskole. På EUD10 kan du vælge et valgfag. Du deltager ikke i linjedagen.
I træerne

Linjerne

På 10iCmpus har vi linjedage på onsdage.

Eleverne i GYM10 og Fokus10 skal vælg mellem:

Sport og adventure-linjen​ - kom ud i naturen og lav friluftsliv, bliv god til idræt og fitness.

Performance-linjen​ - arbejd med drama, design, billedkunst og kreative opgaver.

Science-linjen​ - dyrk din interesse for naturvidenskab, teknik, IT og sundhed

International-linjen​ - Få indsigt i livet i Europa - især de unges liv. Arbejd med sprog, samfund og turisme og kom på ekskursion til udlandet.

3 elever kigger ud af vindue

Obligatoriske fag

I 10. klasse skal eleverne have følgende fag. Alle fag er prøvefag.

Matematik (5 timer om ugen)

Dansk (6 timer om ugen)

Engelsk (4 timer om ugen)

Stam/udsyn (2 timer om ugen) - ikke prøvefag

2 elever ved bord øjenkontakt

Valgfag

På 10iCampus har du mulighed for at vælge nogle spændende valgfag.

Eleverne i GYM10 og FOKUS10 skal have valgfag i 6 - 8 lektioner pr. uge-

Eleverne i EUD10 kan vælge et valgfag á 2 lektioner.

Valgfag med prøve (4 lektioner pr. uge)

  • Tysk og fysik

Valgfag uden prøve (2 lektioner pr. fag pr. uge)

  • Basisfag: Basisdansk, basismatematik og basisengelsk.
  • Superfag: Supermatematik og superengelsk​.
  • Støttefag: Ordblindecafé.
  • Praktiske fag: Idræt, unge og sund mad, masterchef, idræt, musik/sang.
  • Boglige fag: Psykologi, mediefag, filmkundskab og fransk/spansk.

 

7 elever på række